Hvid t-shirt med sort kant med retro 1980er logo på front

Vore merch brands del 2

Jaws 

“You’re gonna need a bigger boat!” Vi har krus og t-shirts med Jaws-logoer, som måske, måske ikke passer perfekt til din næste strandfest. Vi anbefaler dog, at du holder god afstand til vandet når du bruger vores merchandise, for det ville måske være lidt pinlig ironisk at kigge ned i dødens gab når nogen lige har komplimenteret hajen på din t-shirt eller kop.

Men hvis du holder dig længere fra vandkanten end en hvid haj kan kravle på land, så er du sikret god stil med klassisk merch. Og kan man egentlig ønske sig mere end det her i livet?

The Godfather

We’re gonna make you an offer you can’t refuse. Nemlig fedt merchandise fra The Godfather. Den første. Den klassiske. Et krus med Don Vito Corleone, som gør dig én tjeneste på denne dag, hvor hans datter skal giftes. Nå ja, du kan vel godt sige nej tak, men hvordan skal du få dine venner til at ryste i bukserne, når du ikke har dette lækre merch til at vise, hvem der er den største mafioso i lokalet?

Back to the Future

Bare vent, til dette lækre merch rammer 88 mph! Vi siger ikke, at vi har rejst i tiden for at finde alle tiders bedst designede merchandise - og det er i hvert fald ikke en DeLorean som står omme bagved! Vi siger kun, at det er nogle lækre, fremtidssikrede krus og t-shirts, som ville gøre Marty McFly grøn af misundelse. Og vidste du, at Doc Brown har åbnet sit eget bilværksted? Emmett’s Custom Autos hedder det, og det er logoet på den ene t-shirt.

A Clockwork Orange

Ready for a bit of the old ultra-violence? Det kan du blive med denne makabert lækre t-shirt, som er blandt det merch, som 9 ud af 10 fiktive voldsnarkomaner anbefaler. Det er merchandise til Stanley Kubricks legendariske film, som får folk til (helt frivilligt) at spile øjnene op og vi synes, at både du og dine droogs bør have én.

Du behøver ikke engang at putte noget ”plus” i din mælk eller spille Beethoven for fuld skrald: t-shirten alene klæder dig rigeligt godt på til at være en rigtig slem person.

The Walking Dead

Du kan finde lækre t-shirts fra den ikoniske zombieserie The Walking Dead her. Forbered dig på zombieapokalypsen og rock en god stil på samme tid med dette merchandise i bedste kvalitet. Du kan også købe t-shirts til dine venner. Det vil de sikkert huske når zombierne kommer, og så har du nogle til at holde din ryg fri.

Du kan trygt åbne pakken, når dit merch kommer med posten. Vi checker nemlig alle pakker for zombier før vi sender dem, så du ikke ender som den gennemsnitlige hovedperson gør.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.