Sort t-shirt med Cookie monster på hele t-shirt

Vore merch brands del 9

ATARI

Old school er cool, og intet er mere old school og cool end Ataris legendariske spilkonsol.  Genoplev de gode gamle spildage med lækkert Atari-merchandise i form af en t-shirt med logo og et simpelt, rent design, eller gå all out med en licenseret julesweater. Sweateren er 50% bomuld og 50% akryl - og 100% perfekt til at have på, når din julegave er, at introducere den nye generations gamere for de gamle klassikere.

Sesame Street

Har du en forkærlighed for cookies? Kunne du godt tænke dig at spise cookies hver dag? Er du måske en gang imellem blevet strejfet af tanken om at skyde cookie dough direkte i blodet? Så har du måske lidt til fælles med Cookie Monster, og en Cookie Monster-t-shirt kunne passe godt til dig, når du gerne vil fortælle verden om, hvad ægte kærlighed er. (Det er cookies. Og lækkert merch.)

Hvis dit forhold til bagte søde sager ikke er helt så fanatisk, så er der selvfølgelig også andet merchandise at vælge mellem. For eksempel en Elmo-t-shirt, til når du både vil være nuttet og ekstremt cool på samme tid.

Peanuts/Nuser

Radiserne (de engelske Peanuts) har måske de mest nuser karakterer (pun intended) i nogen tegneserie. Overhovedet. Og så er det jo oplagt, at du skal have noget merch med dem. Om du vil kalde dem Snoopy eller Nuser, Charlie Brown eller Søren Brun, det bestemmer du selv. Uanset hvad, så er der en t-shirt til dig, som ligesom resten af vores merchandise er med lækkert design i høj kvalitet.

The Matrix

Kunne du tænke dig en t-shirt, Mr. Anderson? Hvor god er du til limbo, Mr. Anderson?

Med vores Matrix-merchandise er du godt udrustet til at tage den rigtige pille og bekæmpe din personlige Agent Smith. Og hvis dine venner er lige så stilede som dig, har du også din personlige Morpheus eller Trinity til din Neo med i købet. Desuden er den lækre Matrix-t-shirt også en god udklædning når du skal til limbo-fest, og er langt mere praktisk end læderfrakke til anklerne.

Zelda

It’s dangerous to go alone!  Take this t-shirt!

Tid til at rule Hyrule med legendarisk merchandise til legenden om Zelda. Vores Zelda-merch viser Link klar til kamp for at beskytte en magisk prinsesse og/eller dig. Materialet er 100% licenseret bomuld i bedste kvalitet, så du er beskyttet imod Ganon, skumle typer og aggressive advokater. Hyah!
Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.