Vore brands del 7

Skrevet av John Slater

Full Metal Jacket

This is my mug. There are many like it, but this one is mine. My mug is my best friend…

Der er mange grunde til, at Full Metal Jacket er en af de mest ikoniske film nogensinde. Og der er mange grunde til, at du skal have dette lækre krus til din merch-samling. For selvom koppen er et fantastisk stykke merchandise som passer perfekt til hylden, kan du selvfølgelig også drikke morgenkaffe af den - så er du i hvert fald ”born to kill”. Peace! 

Better Call Saul

Hvis nogen advokat skulle sælge merchandise, så skulle det da lige være Saul Goodman. Vi lover, at han ikke er kommet med nogen fikse idéer til produktionen, for vores lækre og licenserede krus og t-shirts er altid i den bedste kvalitet. Til gengæld er hans karisma så stor, at den flød over og (muligvis) ligger gemt i dette lækre merch. Så hvis du står til at åbne et suspekt advokatfirma, så vil en lækker kop og vores t-shirt under din lidt for billige skjorte afgjort garantere dig succes*.

*Succes defineres her som følelsen af lykke og tilfredshed ved at eje ”Better Call Saul”-merchandise og bør ikke forveksles med finansielle eller sociale gevinster.

The Blues Brothers

We’re on a mission from God. Altså, vores mission er lidt anderledes end Blues Brothers’ - vi skal bare sælge fantastisk merchandise til alle, som kunne tænke sig lidt ekstra god stil i deres hverdag. Den involverer ikke så mange biljagter og har ikke nogen Ray Charles-cameo, men vi kan til gengæld glæde fans af denne legendariske kultfilm med lækre t-shirts, som komplimenterer dit look når du har solbriller på om natten, og der er 106 mil til Chicago. Dét er der ikke meget merch, der kan.

Reservoir Dogs

Er du en diamanttyv, der bruger en farve som dæknavn? Eller kunne du bare tænke dig at se lige så cool ud, som castet i Quentin Tarantinos kultdebut gør på dette lækre krus? Så er det her lige det merch, du skal skaffe dig til hylden eller morgenkaffen.

Ligesom resten af vores merchandise er Reservoir Dogs-koppen selvfølgelig fuldt licenseret. Mest fordi vi vil have alt på det rene, men også fordi en fyr, som kalder sig for Mr. Blonde, har det med at kigge ind ad vores vinduer og spørge meget ind til licenseringen af netop dette krus.

Chuck Norris

Når Chuck Norris laver armbøjninger, skubber han ikke sig selv op. Han skubber jorden ned. Under hans famøse skæg er der ikke nogen hage - kun en ekstra knytnæve. Han blev engang bidt af en slange, og efter flere dages ren pinsel døde slangen. Vil du være mere som Chuck Norris?

Selvfølgelig vil du det. Og med denne fantastiske t-shirt har du lige det merchandise, der skal til!

Vi forsøgte at væve den af hår fra hans fantastiske skæg, men det er så virilt, at ingen kniv kan skære det (han bliver nødt til at slå det kortere). Derfor må du nøjes med merch fremstillet af 100% bomuld i bedste menneskelige kvalitet. Vi undskylder.